Ionisk vindteknologi: 60 % serverkøling energibesparelse

Ionisk vindteknologi: 60 % serverkøling energibesparelser 6 kommentarer

Ionisk vindteknologi: 60 % serverkøling energibesparelse

Billede: empa

Et hold forskere fra Schweiz ønsker at anvende lufteffektforstærkerprincippet ved at bruge ioniseret luft til at køle datacentre og højtydende elektronik. Indtil videre er handlingsprincippet blevet vist i laboratoriet på et ikke-termisk tørringssystem til fødevarer.

Med spin-off og patentindsendelsen ønsker “Ionic Wind Technologies” at reducere den energi, der kræves af datacentre til køling i næste trin. Luftstrømsforstærkere skal opnå en fordel i forhold til konventionel luft, hvor der skal genereres lave lufttryksforskelle. Elektrostatiske felter skal ionisere luften og sætte den i gang, hvilket ikke kun skal være velegnet til , men også til luftrensnings- og tørreprocesser. Gennembruddet ville nu blive opnået via en optimeret husform og nye elektroder. I stedet for ledninger lover nålespidsforskere som en elektrode en fordel, der er indbygget i huset. Coandă-effekten er beregnet til at drage fordel af et nuværende princip, der bruges til flyvinger og Dyson-fans.

Wolfram-elektroder gør forskellen

Ifølge forskerholdet forventes den største udfordring at blive fremstillingen af ​​nåleelektroderne. “Vores tilpassede nåletræer opnår op til to gange højere luftstrøm sammenlignet med konventionelle elektroder – og endda med mindre energi,” forklarer Donato Rubinetti. “Et trick er ikke uendeligt, men ender til sidst. Dette spiller en ekstremt vigtig rolle i ydeevnen af ​​nåleelektroder. “Ved at frembringe en asymmetri i det elektrostatiske felt kan luftstrømmen styres og forstærkes. Sammenlignet med ledninger er der også den fordel, at elektroderne kan anbringes i et hus meget mere kompakt.

Et nøgletal, der er relevant for rentabiliteten af ​​et datacenter, er effektivitetskoefficienten (COE), som sætter hele datacentrets elektriske output i forhold til it-hardwarens elektriske output. Der tages blandt andet højde for køletab, energiomdannelsesprocesser og belysning. Afhængig af redundansen af ​​infrastrukturen er den generelt mellem 2,4 og 2,8.

I fremtiden ønsker virksomheden også at tilbyde sine egne produkter som en køleløsning inden for datacentre. På hvilket niveau lufteffektforstærkere skal bruges er ikke nævnt. Et andet nøgletal – køleeffektivitetsforholdet (CER) – kan f.eks. forbedres ved at reducere lækagestrømmen, der passerer serverrackene, hvilket ville kræve mindre luftgennemstrømning samlet set.

Emner: køling Kilde: EMPA

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top